fredag den 4. februar 2011

Ny skribent + en fredag aften vi har ventet med længsel!

Ja pøs fanden i helvede, det er fredag. Det betyder slik, sodavand, x-factor, alt det man har fortjent efter en hård uge på arbejdet og i skolen. 
Som overskriften hentyder til, har vi fået fat i en ny skribent! Den kærkomne sjæl, vi har taget under vores vinger, går under det noget så smukke navn Karen Elizabeth Rosenlund Christensen. Hun vil fremover bruge vores blog til at promovere sine egne udskejelser, og hvad der ellers går for sig. Og ja piger, det betyder at der endelig kommer noget for jer, med sminke, drenge, byture, cult mokai osv. (Vi ved jo allesammen godt det er det eneste i snakker om) Karen er lidt af en vildbasse, så vi kan roligt love jer at hendes indlæg næppe bliver kedeligere end kold sovs med skind. 

Jeg er desuden blevet opfordret til at lægge videoer ud hver dag, og det vil hermed blive gjort. Jeg vil allerede undskylde nu, for de dage hvor jeg glemmer det, eller simpelthen ikke har tid, men forfanden, jeg har jo også et liv jeg skal leve, og desværre intet trådløst bredbånd. 
Dagens video har jeg valgt at kalde Latino-Pedosmile. Når du ser klippet, vil du vide hvad jeg mener. 




Jeg vil også samtidig informere om den tjeneste der snart bliver stillet til rådighed der hedder: Jeppe anbefaler! (indsæt fed trommesolo her!) 
Det bliver indlæg om ting jeg varmt kan anbefale, som f.eks. mad (mit personlige speciale), musik, film osv. osv. så i også får noget andet end bare dejlig underholdning ud af at læse vores blog. 

Det var det for denne fredag, nu vil jeg sætte mig ned og vente på X-factor, min mors mad, den efterfølgende dessert og så en nat forhåbentlig fyldt op til randen med spænding!

Peace out
Jeppe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar